yum community series ~ Paloma’s historie

Fællesskab er et populært begræb idag. Vi hører om det på tv, ser det på bannere og hører om det i smarte forretningspræsentationer. Mange taler om det, men få praktiserer det. Så hvad betyder det egentlig, fællesskab, i en tid med individualitet, overpræstation og forretningsorienteret tankegang? Læs med i vores blogserie om emnet for at få førstehåndsviden om vigtigheden af fællesskab, og hvordan vi udvikler det midt i et århundrede, hvor de fleste af os bruger mere tid på at kigge ind i vores telefoner end på at se andre i øjnene.

IMG_5525

Fællesskabet styrke set med Paloma’s øjne

Her er en inspirerende historie om fællesskab; en historie om at stræbe efter inklusion, åbenhed, lytte til folks behov og reagere på dem. Mød Paloma, der en dag kom ind i vores studie, ønskede at møde os og blive involveret…

“Da jeg først flyttede til Danmark, oplevede jeg en stor forskel i, hvordan folk forholder sig til deres omgivelser. Frivilligt arbejde, non-profit arbejde eller at engagere sig i fællesskaber omkring en bestemt hobby som sport eller kunst var noget meget indgroet i kulturen her, i modsætning til mit hjemland, Spanien. Det inspirerede mig meget til at gøre noget med min fritid. Jeg synes, det er så forfriskende at føle, at man gør noget, fordi man har lyst, og man møder så mange interessante mennesker,” fortalte Paloma os.

København er en multikulturel by, som vi alle kan elske og kalde hjem. Men at flytte til udlandet kan, som de fleste udlændinge kan bekræfte, til tider være fremmedgørende. For Paloma lå motivationen bag flytningen i at forfølge en ph.d. i arkæologi og Antikt DNA.

“At være forsker er ikke det mest sociale job i verden. Det er mange timer i biblioteket, research, at være et enmands-team. Og så fik jeg en baby. Selvfølgelig er det en fantastisk rejse, men ingen fortæller dig, hvor ensomt det til tider kan være. Det er bare dig og dette lille menneske, din partner arbejder ofte, andre venner har måske ikke fået børn endnu. Det var der, jeg følte, at jeg havde brug for at finde tid til at være omkring mennesker, selvom det kun var en time ad gangen.”

Hvis du har oplevet yogaens magi, ved du, hvor stor en indvirkning det kan have på din fysiske, men endnu vigtigere, mentale sundhed. Paloma har praktiseret yoga i mange år, og derfor tænkte hun på at blive involveret i et yogastudie. Hun prøvede andre steder, men følte ikke den inklusion, hun søgte. Så mødte hun vores elskede Yoga Manager, som var meget lydhør over for denne smukke og karismatiske person, der trådte ind ad vores døre. Paloma spurgte, om der var noget frivilligt arbejde, hun kunne lave, møde vores team og praktisere yoga med os. Vi følte os meget beærede over, at hun nød vores hjemlige, fællesskabsorienterede tilgang og var mere end begejstrede for at have hende omkring os!

Tak, Paloma, for at dele denne inspirerende historie med os og gøre det lokale samlingssted, også kaldet yum, til et endnu mere vidunderligt sted. Vi ser dig, vi værdsætter dit initiativ og det arbejde, du gør for fællesskabet; for medlemmerne af yogastudiet, caféens gæster, undervisere og personale!

Hvis du ser Paloma rundt omkring, så sig hej til hende og lær hinanden at kende!

Get started with 30 days of unlimited yoga!

Intro tilbud

30 dage

349,-

  • Inkluderer alle almindelige yoga klasser, retreat sessioner, aerial yoga den sæsonbestemte SUP yoga. EMS er ikke inkluderet.
  • Ubegrænset adgang i 30 dage!
  • 10% medlemsrabat i caféen!

Your pass is valid for 30 days, starting from the purchase date, and grants you access to an unlimited number of yoga classes during this period. No further binding applies. Claiming the offer, you confirm to have read the terms & conditions.

Don't forget to sign up for the yum newsletter